Ronja Røverdatter

”Ronja Røverdatter”-forløb.

3.a fra Lynghedeskolen, afdeling Søndre, med lærere og nogle forældre var på overnatningstur til Birkelund Overnatningsplads fra torsdag til fredag. Fredag morgen kl. 9 ankom ”Birk” fra ”Ronja Røverdatter” alias Fuglejan alias Jan til pladsen. I løbet af godt 3 timer, førte han os gennem en del af Ronjas univers på en tur rundt i området omkring shelterpladsen. Han fortalte meget engageret og medrivende om naturen og dens betydning for os mennesker, med tydelige henvisninger til fortællingen om Ronja. Vi fik sagnet om birketræet at høre, skulle gå gennem disen, hvor man ikke kan se noget (skulle finde vej med bind for øjnene), fik en snak om sanserne og meget mere. Turen sluttede på shelterpladsen, hvor vi lavede ”krybskyttefløjter” af grene. Fløjten kan bruges til at tilkalde rådyr.

Erland Schjellerup, 3.a’s lærer.